EXXIT 59 INDEKS  SITEMAP 

Du er her: Hjem NYHEDER SÅ BYGGES DER IGEN PÅ DTC

SÅ BYGGES DER IGEN PÅ DTC


Oprettet dato: 13. september 2001


SÅ BYGGES DER IGEN PÅ DTC
Udvidelser hos Thermo King/Knud Hansen A/S og DTC-Lastvognsvask
 
Der er gang i aktiviteterne på DTC, Danmarks Transport Center i Vejle. Koncentrationen af frysehuse og levnedsmiddelvirksomheder i Vejle stiller store krav til lastvognsmateriellet. Det danner basis for 2 væsentlige forretningsområdet på DTC - nemlig Kølemaskinværkstedet og vaskehallen.

Begge forretninger har meget travlt, og der er efterhånden alt for lidt plads.

Derfor udvider Thermo King/Knud Hansen A/S nu med 2 reparationsbaner og et nyt kontorafsnit på i alt ca. 375 kvm. Firmaet råder derefter over 1200 kvm.
Hovedaktiviteten består i nymontering af køletrailers, samt reparation og service af trailere og køleanlæg.

Virksomheden har en effektiv reparationsafdeling, der sikrer at temperaturfølsomme varer altid kan komme sikkert frem.


DTC-Lastvognsvask ved Klaus Stockholm Nielsen, har foruden alm. lastvognsvask også stor succes med vask og ombytning af kødkroge og såkaldte "juletræer" til ophæng af fersk kød. Dette forretningsområde har udviklet sig meget.

Derfor er det nu nødvendigt med et par ombygninger for at øge lager-og vaskekapaciteten for denne specielle service, hvor vognmændene kan komme og aflevere snavsede kødkrog og få udleveret renvaskede.

I forbindelse med ombygningen tillæg et nyt kontorafsnit på 208 kvm. Vaskehallens areal bliver derefter på 1527 kvm, hvilket placerer den som Nordeuropas største.

Begge byggerier, der har DTC som bygherre og udlejer, forventes at stå færdige omkring årsskiftet, oplyser direktør Henry Dyrlund, DTC.