![]() |
![]() |
|
||||||||
|
NYT SMUKT KONTORHUS PÅ DTCOprettet dato: 24. august 1999 NYT SMUKT KONTORHUS PÅ DTC
Team DS, der er indkøbsorganisation for ca. 125 fotoforretninger i Danmark, herunder bl.a. PhotoCare-gruppen, flyttede pr. 30.6.1999 ind i et nybygget kontorhus på Danmarks Transport Center i Vejle.
Umiddelbart kunne man måske spørge hvad en indkøbsorganisation som os skal på et transportcenter, siger Peter Haubjerg, logistikchef hos Team DS. Men det er faktisk velovervejet. Vores organisation har behov for hurtige og sikre leveringer hver eneste dag. Vi har derfor indledt et samarbejde med Danske Fragtmænd, DTC, der har overtaget alle vore opgaver omkring lagerføring, pakning og distribution af vore produkter. Samarbejdet har betydet, at vi har kunnet rationalisere vores organisation med væsentlige besparelser til følge, ligesom vi har kunnet sælge vore nuværende bygninger i Horsens. Med placeringen af lageret på DTC var det naturligt, at vores nye kontor også skulle placeres i området. Danske Fragtmænd har igennem mange år udført selve transportopgaven for Team DS, fortæller dir. Harry Hansen, Danske Fragtmænd. Men vores nye lagerfaciliteter, centrale placering i Vejle og ikke mindst vor kraftige udvikling inden for edb-baserede totalløsninger, har sat os i stand til at tilbyde nye komplekse totalløsninger for lager-og distribution. Team DS er således den første samarbejdspartner, der overlader os både lager- og distributionsopgaven, samtidig med man ønsker en fysisk placering af administra- tionen i umiddelbar nærhed af lagerhotellet. Harry Hansen forudser, at denne løsning kan komme til at danne skole for flere andre typer virksomheder. Med det nye kontorhus har DTC fået en markant bygning, der er tegnet af arkitektfirmaet "Årstiderne" i Silkeborg. Byggeriet er af Hoffmann og Sønner A/S, der er sat på en hård opgave. Huset skulle nemlig afleveres klar til indflytning allerede 30.6.1999 - kun 3 ½ måned efter første spadestik - og det blev det. Faktisk var præstationen endnu større, idet der pga. påske og pinse og alle de andre helligdage kun blev brugt 67 arbejdsdage på huset der er 618 kvm i to etager. For god ordens skyld skal det lige bemærkes, at der ikke - på trods af den hurtige byggetd - er gået på kompromis med kvaliteten |
|
| Danmarks Transport Center . DTC Torvet 20 . Postboks 2100 . 7100 Vejle . Tlf. 75 72 58 00 . info@dtc-online.dk | ||