![]() |
![]() |
|
||||||||
|
Nyt skolebyggeri på DTCOprettet dato: 1. april 2003 Nyt skolebyggeri på DTC
Transporterhvervet får helt nye uddannelsesmuligheder, når Transportbranchens Uddannelsescenter ved årsskiftet bliver samlet i et helt nyopført domicil centralt beliggende på DTC Vejle. Det nye domicil bliver højt og smukt placeret på Lysholtbakken på DTC, tilbagetrukket fra motorvejen og med en flot udsigt over skov og marker mod syd og et vue over transportcentret mod nord. ”Fundamentet for vores fremtidige virke er nu på plads, og vi har nu alle muligheder for at videreudvikle vores uddannelsestilbud. I de nye omgivelser vil vi i langt større udstrækning kunne imødekomme de fremtidige ønsker fra transporterhvervet hvad angår moderne og tidssvarende uddannelsesfaciliteter.” En glad og meget tilfreds direktør for Transportbranchens Uddannelsescenter, Kirsten Høg, har netop underskrevet byggekontrakten, der skal give det danske transporterhverv et helt nyt uddannelsesdomicil. Hun ser frem til første spadestik, der bliver taget i løbet af foråret, og glæder sig til at kunne byde velkommen i de nye omgivelser sidst på året. Ifølge Kirsten Høg er det vigtigste dog, at byggekontrakten baner vej for uddannelsescenterets strategi om at kunne vedligeholde og videreudvikle kursusudbudet, specielt målrettet mod transportbranchens aktører. Nye krav ”Vi skal være i stand til at drive en selvstændig og uafhængig uddannelsesinstitution på markedsvilkår over for en transportbranche, der konstant er i bevægelse. Markedet vil i stigende grad efterspørge transport-løsninger, der kræver uddannede medarbejdere. Virksomheder, der investerer i uddannelse, vil uden tvivl have en konkurrencefordel, og den udvikling skal vi bidrage til og være en aktiv del af, hvorfor vores kompetence på alle niveauer skal øges.” Vigtigt løft for DTC ”Projektet har været i støbeskeen igennem længere tid, og det er glædeligt, at vi nu er kommet frem til en løsning, der er skræddersyet både vores og Transportbranchens Uddannelsescenters ønsker. Transport-uddannelserne har været en vigtig del af DTC’s virke siden etableringen for 12 år siden, og det er strategisk vigtigt for os at bibeholde transport-uddannelserne her på stedet. Vi ser derfor frem til et særdeles frugtbart samarbejde, der ikke blot åbner mulighed for udvidede aktiviteter, men som også giver os et vigtigt løft i forhold til det, vi i fremtiden vil kunne tilbyde transporterhvervet,” siger Henry Dyrlund. For yderlige information kontakt: |
|
| Danmarks Transport Center . DTC Torvet 20 . Postboks 2100 . 7100 Vejle . Tlf. 75 72 58 00 . info@dtc-online.dk | ||