EXXIT 59 INDEKS  SITEMAP 

Du er her: Hjem NYHEDER Ny formand for DTC´s Lejerforening

Ny formand for DTC´s Lejerforening


Oprettet dato: 29. juni 2006


DTC´s lejerforening har fået ny formand
 
Markedschef Jesper Skogstad, Hydro-Texaco er blevet valgt til formand for DTC´s lejerforening. Han efterfølger Direktør Harry Hansen, Danske Fragtmænd, DTC, der har siddet i bestyrelsen siden centrets start i 1990 - de sidste syv år som formand.
 
Det er en erfaren mand med stort kendskab til transportbranchen og til DTC, der nu indtager formandsposten. Jesper Skogstad, der er 51 år, blev ansat i det daværende Hydro som distriktschef i 1984 og blev udnævnt til markedschef i 1989, hvor han fik ansvaret for opbygningen af selskabets Dieselservicekæde. Dette arbejde fortsatte han efter fusionen med Texaco i det nuværende Hydro-Texaco, som nu råder over 2 af de 6 pumpeanlæg på DTC. 
 
Som markedschef har han været med på DTC hele turen fra første spadestik i 1989 til i dag, hvor centret er vokset til ca. 57.000 m2 bygninger i det 30 hektar store område.
 
I fritiden er Jesper Skogstads store interesse jagthunde - og så dyrker han spinning (lynhurtige,stillestående motionscykler) så ofte det kan lade sig gøre - dog mindst 4 gange om ugen.
 
Lejerforeningen, der består af de pt. 36 lejere på DTC,  har et tæt samarbejde med centrets ledelse, fortæller Adm. direktør Henry Dyrlund, DTC. Således er lejerforeningen med til at træffe beslutninger om markedsføringstiltag, områdets indretning og vedligeholdelse, ligesom bestyrelsen er med til at sikre det økonomiske og rentable grundlag for driften af det store centers mange fælles områder og fælles faciliteter.
 
 
Markedschef Jesper Skogstad
Formand for DTC´s lejerforening