EXXIT 59 INDEKS  SITEMAP 

Du er her: Hjem NYHEDER Udenlandske lastbiler langtidsparkerer på GateWay E45

Udenlandske lastvogne langtidsparkerer

06. feb. 2009 12.23  DR interview med Henry Dyrlund, Adm. direktør GateWay E45.

Normalt så vil enhver cafeteria-ejer eller restaurantejer være glad for en fyldt parkeringsplads, men sådan er det ikke hos Gateway E45 - det der tidligere DTC - lige nord for Vejle.

De servicerer især lastbilchauffører, og især  de seneste måneder har de oplevet at det har været svært for chaufførerne, der skal holde deres lovpligtige hvilepause, at finde en parkeringsplads. Ganske enkelt fordi mange af lastbilerne holder op til 4-5 dage på P-pladsen.

Vogne fra Østeuropa
Det er især lastvogne fra østlande, der holder meget længe på pladsen. Transportbranchen er som mange andre brancher i krise og chaufførerne holder ganske enkelt og venter på nye transportopgaver.

 - Vi ligger central i landet, og det er derfor de bruger os, siger direktøren for GatewayE45  Henry Dyrlund.

De optager plads
Problemet med de langtidsparkerende lastvogne er, at de optager pladser som de chauffører, der skal ind og holde deres lovpligtige hvilepauser, skulle have brugt.

 - Og det er jo ikke hensigtsmæssigt, vi er en parkeringsplads, der skal servicere, de chaufførere, der er på arbejde. Vi er ikke en campingplads for chauffører, der venter på arbejde, siger Henry Dyrlund.

Forståelse for chauffører
Han har stor forståelse for chaufførernes problem, men opfordrer deres arbejdsgivere - speditører og vognmænd - til at finde andre egnede steder, hvor lastbilerne kan langtidsparkere.

- Det er jo de samme arbejdsgivere, som også har problemet, når de chauffører de har i arbejde, ikke kan holde deres lovpligtige pauser, siger han.

Hvis du undrer dig over, hvorfor de ikke bare laver nogen flere parkeringspladser, så kan jeg oplyse at bare en enkelt parkeringsplads til en lastvogn koster op mod 250.000 kroner.