![]() |
![]() |
|
||||||||
|
Du er her: Hjem |
||
|
Countryfestival i Kolding 27 og 28 Juni 2008
I år er det 10 år siden en flok entusiastiske chauffører under ledelse af Leif Jensen startede op med Countryfestival på DTC - Danmarks Transport Center i Vejle.
Gennem 8 år dannede Centrets store P-plads rammerne for masser af god countrymusik og udstilling af lastbiler. Efterhånden blev pladsen på DTC mere og mere trang i takt med at udbygningen af centret tog til, og i 2007 blev det besluttet at rykke countryfestivalen til Amfiscenen i Kolding. Her er er naturligvis ikke plads til lastbilerne, men det gør heller ikke noget, nu hvor Lastbilshowet i Vandel har fået kæmpesucces.
I den kommende week-end Fredag den 27 Juni og Lørdag den 28 Juni, går det igen løs i Kolding. Vi håber, at der kommer rigtig mange gæster i år, siger Leif Jensen. Sidste år blev vi ramt af dårligt vejr, så der er noget, vi skal have rettet op på i år.
Programmet lover i hvertfald godt for en succes. Fredag åbnes dørene Kl. 14.30 og kort efter vil Klubben få overrakt en Dannebrogsfane af Danmarksforbundet. Kl. 14.45 er der rigtigt countrybryllup på scenen.
Derefter går det løs med masser af god country-musik. Ivan Johnsen & New Direction (DK), Savannah (NL), G. Thomas (N) spiller inden The Ranchhands (USA) går på scenen kl. 20.30.
Lørdag åbnes dørene kl. 11.00. Der er linedance og danseopvisning m.v. indtil kl. 13.30 hvor Modern Earl (USA), Colonel Hammond (NL), Savannah m/Cor Sanne (NL) spiller indtil 20.00 - hvorefter Dick Van Altena band (NL) går på Scenen indtil den store finale kl. 22.00
Selv om festivalen ikke længere holdes i Vejle, er GateWay E45 - Danmarks Transport Center stadig med i arrangementet som medsponsor og Direktør Henry Dyrlund kan i år fejre 10 års jubilæum som konferencier - Se nærmere på www.countryfestival.nu
|
|
| Danmarks Transport Center . DTC Torvet 20 . Postboks 2100 . 7100 Vejle . Tlf. 75 72 58 00 . info@dtc-online.dk | ||